uhu_en_vampyr_tilsideAli og Tor taler om vampyrer. De ved ikke, om de skal tro på dem, så de går på jagt efter en med blod på næsen. De tager katten Mons med, så den kan advare dem, når de kommer nær en vampyr. De hører noget pusle. Gys og gru – det er uhyggeligt! Hvem eller hvad er det?

Hardback, 1. udgave 2015.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Læs Lydret serien er et hit. Bøgerne bliver nærmest revet ned fra hylderne. Det er nemlig rigtige bøger og historier med mening – de handler om noget.
Herunder kan du hente gratis opgaver. De er formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.

Bøgerne er inddelt i Trin 0, 1, 2 og 3. De er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0 er de absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin 0 består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1 består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2
indeholder lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3 har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.