Spor af liv_forside_420x560JPEG“Liv kom ikke hjem?” siger jeg.
Far ryster på hovedet. Han er bleg i ansigtet.
“Hvad siger mor?” spørger jeg.
Far ser sig over skulderen, før han svarer. Bilen holdt ikke i indkørslen, da jeg kom tilbage, så jeg ved, hun ikke er hjemme. “Du ved, hvor bekymret hun bliver over alting,” siger han og tørrer sig over panden. “Jeg tænkte, at du måske havde en eller anden idé? Om, hvor hun kan være.”

Julian er en stille dreng uden mange venner. Da hans søster Liv ikke kommer hjem efter en bytur, opdager Julian nye sider af sig selv. Sammen med Livs veninde leder han efter en forklaring på søsterens forsvinden og efter spor af Liv.

Spor af Liv er en spændende og dramatisk thriller om ensomhed, kærlighed og venskab. Men også en fortælling om, at familier ikke altid er, som de ser ud til at være.