lola_og_niko_tilsideKim og Lola vil lave en film med Niko. Lola filmer, når Niko sidder og går pænt, men de kan ikke få ham til at klø sig. Lola viser ham hvordan, og så går det fint.

Lola er stolt af sin hund. Den kan gå pænt. Den kan snuse. Den kan gø. Den kan klø sig. Niko kan alt!

1. udgave 2016.

Nu kan jeg læse en bog helt selv!
Læsebøger på flere trin med en sammenhængende historie og opgaver formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.
Læs Lydret er en serie læsepædagogisk bearbejdede lette lydrette bøger med gratis opgaver til den allerførste læsning. Bøgerne er inddelt i trin O, trin 1, trin 2 og trin 3, og de er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0
De absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin O består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1

Består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2
Består af lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og
e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3
Dette trin har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”Med lydrette ord og korte sætninger fortælles en fin og sammenhængende historie. Læseren kan let relatere til de to børn, deres leg med hunden og brug af mobil, og der er stof nok til en efterfølgende samtale. Illustrationerne er enkle, og det støtter læsningen, at de gengiver handlingen uden for mange afledende detaljer.” ”Gode læsetræningsbøger som anbefales til begynderlæseren med behov for lydrette tekster.”

Janne Møller Nilesen, Lektørudtalelse (16/11) 5 222 623 6 (BS)

Skolestart skrev blandt andet:

”Gode letlæsningsbøger til begynderlæserne i børnehaveklassen. Bøgerne er super gode til de elever der er kommet så langt, at de ”fanger” de lydrette tekster. Bøgerne har nogle skønne illustrative billeder og handlingen fanger den unge læser. Handlingen i bøgerne er alderssvarende og giver derfor den unge læser fine relationer til deres egne interesser.” ”Alle opgaver er fint illustreret og i flotte farver.”

Dorthe B Clausen, Skolestart april 2016