kanin_er_loes_til_sideKaninungen Ninus skal lære at gå uden snor. Han løber ud i den store verden. Mon han husker at passe på den stygge ulv?

Hardback, 1. udgave 2015.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Læs Lydret serien er et hit. Bøgerne bliver nærmest revet ned fra hylderne. Det er nemlig rigtige bøger og historier med mening – de handler om noget.
Herunder kan du hente gratis opgaver. De er formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.

Bøgerne er inddelt i Trin 0, 1, 2 og 3. De er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0 er de absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin 0 består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1 består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2 indeholder lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3 har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”De mange illustrationer og teksten taler sammen og gør bogen sjov at læse. Specielt er der sjove effekter med den glubske ulv, der har klædt sig ud. Teksten er super let at læse.” ”Bogen anbefales til indkøb til den første frilæsning.”

Lisbeth Thue Hansen, Lektørudtalelse (15/17) 5 161 990 0 (BS)

Skolestart skrev:

”Endnu en lille håndfuld små lydrette læsebøger til begynderlæserne, og nu er serien oven i købet udvidet til også at omfatte Trin 3. Bøgerne er et klart hit i min børnehaveklasse, og jeg kan varmt anbefale dem som en hel fast del af børnehaveklassens bogsortiment. Bøgerne er appetitlige i deres farverige layout, og det er sjovt, at bøgerne er tegnet af mange forskellige illustratorer. Bøgernes tekster er selvfølgelig enkle, men de giver mening alligevel, og som læser får du altid en god lille historie!”

Bodil Høeg, Skolestart maj 2015