0324_Journalx_Flammernes kløer_forside_420x560JPEG 5I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

I Flammernes kløer beslutter Anders og hans ven Kalle sig for at opklare en stor sag om syv brande på Egevej. Politiets efterforskning tyder på, at der er en pyroman på spil. Drengenes spor ender blindt med de manglende beviser. Men kriminalassistent Henrik, der selv bor på Egevej og arbejdede på sagen, hjælper Anders og Kalle videre i deres opklaring.

“Pyromanen brugte et system. Et imponerende lille setup. Uden at blive for teknisk kan jeg forklare det sådan her: Han tændte et stearinlys, og rundt om det lagde han klude, der var fugtet med brandbar væske. Når lyset brændte ned, fik flammen fat i kludene… Og så kan I nok regne ud, hvad der skete.”

Flammernes kløer er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.