ib_i_en_soe_til_sideDet er vinter. Der er is på søen. Katten Ib står på skøjter på søen sammen med musen My. Der er hul i isen, og Ib falder i.

Hardback, 1. udgave 2013.

Nu kan jeg læse en bog helt selv!
Læsebøger på flere trin med en sammenhængende historie og opgaver formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.
Læs Lydret er en serie læsepædagogisk bearbejdede lette lydrette bøger med gratis opgaver til den allerførste læsning. Bøgerne er inddelt i trin O, trin 1, trin 2 og trin 3, og de er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0
De absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin 0 består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1
Består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2
Består af lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og
e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3
Dette trin har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

Bi på is og Ko og so er andre titler i serien. Fælles for dem alle er høj kvalitet i læsepædagogikken.” ”Fin bog, der kan anbefales til børn, der er i gang med at lære bogstavernes lyde og sætte lydene sammen til ord.”

Mads Overmark, lektørudtalelse (13/49) 5 079 593 4 (BS)

Skolestart skrev blandt andet:

Det må være en udfordring at skulle forfatte en så enkel tekst, men jeg synes Kirsten Ahlburg slipper godt fra det, så der kommer en rimelig lille historie ud af de små helt korte ord – endda med et højdepunkt da Ib falder igennem isen.
Illustrationerne er gode og det er altid et hit hos børn, når dyr bliver menneskeliggjort.
På forlagets hjemmeside er der flere forskellige opgaver til disse bøger, hvilket bestemt er et ekstra plus!

Bodil Høeg, Skolestart februar 2014