hugo_maler_til_sideFar og Hugo vil male en væg. Min de bliver uenige om temaet – skal det være et cirkus eller en zoo?

Hardback, 1. udgave 2014.

Nu kan jeg læse en bog helt selv!
Læsebøger på flere trin med en sammenhængende historie og opgaver formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.

Læs Lydret er en serie læsepædagogisk bearbejdede lette lydrette bøger med gratis opgaver til den allerførste læsning. Bøgerne er inddelt i trin O, trin 1, trin 2 og trin 3, og de er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0
De absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin O består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1
Består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2
Består af lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og
e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3
Dette trin har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”Det er de dejlige, børnevenlige illustrationer, som dominerer bogen.” En fin lille bog med en humor, som begynderlæseren vil nyde.”

Inge Lykke, Lektørudtalelse (14/42) 5 130 916 20 (BS)

Skolestart skrev blandt andet:

”Der er altid rift om bøgerne fra Læs Lydret-serien. Det er bøger, som børnene vælger! Her får de nemlig en rigtig bog med en sammenhængende historie.”

Lene Krogh Larsen, Skolestart december 2014