den_faele_froe_tilsideTala og Karl skal denne gang kæmpe mod den fæle frø, der er ved at samle en hær for at erobre hele kloden. De må fange ham med list.

Hardback, 1. udgave 2015.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Læs Lydret serien er et hit. Bøgerne bliver nærmest revet ned fra hylderne. Det er nemlig rigtige bøger og historier med mening – de handler om noget.
Herunder kan du hente gratis opgaver. De er formet som ordkort, med ordene fra teksten, dominobrikker, ordlege, tjeksider, skriv-med og skriv-selv opgaver.

Bøgerne er inddelt i Trin 0, 1, 2 og 3. De er beregnet til læsekurser, læsebånd og den daglige læseundervisning.

Trin 0 er de absolut første sammenhængende læsetekster, en elev magter, når han har lært lydene og skal til at sætte dem sammen til ord og sætninger. Trin 0 består af lydrette ord og 24 af de 120 almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-2 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-2 linier pr side.

Trin 1 består af lydrette ord, 64 af de almindelige ord. Der er kun enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med 1 konsonant i forlyd og udlyd. 1-4 linier pr side.

Trin 2 indeholder lydrette ord på 2-4 bogstaver, 1-2 stavelser, få ord med 2 konsonanter i for- og udlyd og e-lyden ( ə ) i udlyd. 85 af de 120 almindelige ord og 2-3 linier pr side.

Trin 3 har lydrette ord på 1-6 bogstaver, 1-3 stavelser, en- og flerstavelsesord med konsonantklynger i for- og udlyd, betingede udtaler af g, t og d. 120 almindelige ord, 4-5 linier pr side.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”Billederne er gode og fortæller hele handlingen sideløbende med teksten.” ”Anbefales til pædagogiske læringscentre og børnebiblioteker, der har et bredt udvalg til indskolingsbørn.”

Mette F. Dyreborg, Lektørudtalelse (15/51) 5 206 352 3 (BS)

Skolestart skrev:

”Jeg klapper i hænderne, hver gang der kommer nye titler i denne herlige Læs Lydret serie, og jeg er særligt glad for at se, at der er kommet en mere i rækken af Trin 3 udgivelser – Den fæle frø – da der ret hurtigt bliver rift om de lidt sværere bøger 
Bøgerne er et stort hit i min børnehaveklasse, og de tilhørende opgaver er nemme at gå til for børnene, da de er bygget op omkring en gennemgående og dermed genkendelig skabelon.”

Bodil Høeg, Skolestart februar 2016